fredag den 24. juni 2011

Mit syn på overvægt og to favorit opskrifter

I dette indlæg vil jeg skrive lidt om overvægt og mit syn på problemet
og jeg vil også komme med nogle af mine ynglings opskrifter :)

I løbet af de seneste år er overvægt blevet et større og større problem især blandt unge og de bliver kun yngre desværre. Der er også kommet mere fokus på problemet, men tror ikke det er nok bare at tilbyde sund mad og aktivitetstilbud, det er selvfølgelig et godt trin på vejen, men jeg synes der skal mere fokus på
hvorfor de er overvægtige - bare fordi man spiser sund dyrker motion og sidste ende taber sig, er det jo ikke ensbetydende med at man holder normalvægten hvis problemerne stadig er der. Derfor tror jeg på, at man skal løse de eventuelle psykologiske problemer først og derefter rigtig begynde at ligge sin livsstil om, men man kan jo godt prøve at spise sundere eller dyrke lidt mere motion samtidig.

Personligt startede jeg med at prøve at spise sundere og forskellige internetkure  og faste kure, men intet hjalp. Tabte måske 5 kg, men tog dem så på igen fik først et rigtigt gennembrud da jeg kom på Ubberup Højskole, som er en livsstilshøjskole, som lære folk hvordan de kan spise sundere enten så de kan tabe sig, bekæmpe sygdom eller få bedre resultater i ens sport.
På højskolen gik det op for mig at jeg var nødt til at kigge tilbage på mit liv for at finde grunden til hvorfor jeg spiste det jeg gjorde eller i nogle tilfælde hvorfor jeg spiste så meget. Efter jeg havde indset det gik det allerede nemmere men det er til den dag i dag stadig hårdt arbejde for det er jo mange års madvaner der skal ændres og det sker ikke fra dag til dag.
Synes selv mit største fremskridt rent kostmæssigt var at blive vegetar. Det at blive vegetar er ikke en slankekur i sig selv, men det gjorde det nemmere for mig, at spise sundere og selve valget om at blive vegetar gjorde mig gladere da jeg så også slap for min skyldfølelse over, at spise et dødt dyr.

Jeg vil skrive mine to opskrifter jeg bruger oftest, de er begge sunde, fedtfattige og nemme at lave. Den første opskrift er en wokret, som er en af mine favoriter da den er så nem at lave og man nemt kan lave flere forskellige variationer af retten.
Min anden favorit ret er grønsagssuppe med Hälsans ovo-vegetariske kök boller, som man kan købe i helsekost butikker og i Irma.

Vegetarisk Wok:

  • 1-2 spsk vegetabilsk olie
  • 1 løg, hakket
  • en ½ pose blandede grøntsager, gerne med så mange forskellige slags grøntsager som muligt.
  • 125 gr. fast tofu
  • 1-2 spsk karry
  • chili og peber efter smag og behag


Brug en stor pande eller en wokgryde til lave det i.
Rist karryen på en tør pande eller i wokgryden i 1-2 min.Put derefter olien i og rør så det er godt blandet sammen.
Tilsæt grøntsagerne, løget og bland det hele godt.
Skær tofuen i mindre stykker og tilsæt dem. Et godt trick er at marinere dem dagen før i køleskabet, så får tofuen meget mere smag.
Tilsæt til sidst peber og chili alt efter hvor stærk du vil have retten.

Grøntsagssuppe med Hälsans kök boller: 4 personer

  • 1 pakke Hälsans kök boller
  • 4 løg, hakket
  • 1 porre, skyllet og hakket
  • 2 dåser hakket tomater
  • 1 terning boulion,
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 500 ml vand
  • 4 gulerødder, skåret i tynde skiver
  • 2 peberfrugter, hakket
  • 2 spsk vegetabilsk olie
  • chili og peber efter smag


Varm olien i en gryde og tilsæt gulerødder, porren, løg og peberfrugter og bland det sammen. Tilsæt herefter hvidløg og chili og rør igen rundt. Åben de 2 dåser hakket tomater og tilsæt dem og rør rundt i ca. 30 sek.
Smuldre herefter boullionen i retten og tilsæt de 500 ml vand stille og roligt og bland det.
Lad det koge op og bland bollerne i og rør. Lad retten stå og simre i ca. 30 min og servér.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar