søndag den 18. august 2013

Frugt projekt i troperne

Tropiske frugter - Kokosnød 

De fleste kender kokosnødden og forbinder den typisk med Hawaiiøerne og huladansende kvinder, men det er min opfattelse at det faktisk er de færreste i Danmark, der har smagt en helt normal rå kokosnød. Jeg har oplevet at når de fleste jeg kender snakker om at de har smagt kokosnødden, så er det enten det tørrede kokosnød kød de har smagt eller kokosmælk blandet i en wokret eller andre opskrifter.
Jeg vil i dag skrive om den lækre og kanonsøde rå udgave af kokosnødden.
Kokosvandet er utroligt sødt og personligt finder jeg det alt for sødt til at jeg kan drikke det råt, men i en smoothie eller dessert smager det fantastisk. Hvis jeg endelig skulle drikke vandet ville det være under en hård trænings session eller noget i den retning.
Efter du har fået den hårde nød åbnet finder du kokoskødet, som du nemt kan fjerne, på indersiden af selve skallen hele vejen rundt. De fleste kokosnødder man kan få herhjemme indeholder ikke så meget kokoskød og vand, men til gengæld gør smagen op for den mangel. Ligesom kokosvandet er selve kødet også utroligt sødt, synes jeg. Kødets konsistens er blødt og en smule som budding og personligt ville jeg helst spise det i en blanding med noget andet.

Jeg vil i løbet af de næste kommende dage komme med en af mine opskrifter til brug af en rå kokosnød.

Saba Banan

Da jeg nu var i " China Town" tænkte jeg at jeg da også lige ville smage de grønne bananer - jeg har dog senere fundet ud af at deres rigtige navn højst sandsynligt er Saba bananer - hvis I tror de har et andet navn, må I meget gerne skrive det i en kommentar.

Eftersom jeg ikke havde smagt dem før, tænkte jeg at modenheden nok galdt på samme måde, som med de traditionelle "gule bananer" vi oftere ser. Jeg købte bananerne mens de var helt grønne og ventede nogle dage med at spise dem - til de havde fået de brune pletter på den grønne skal. Da jeg åbnede dem blev jeg gladeligt overrasket.
Normalt er de jo hvidgule indeni, men denne banan var mere orangefarvet hvilket jeg faldt for. Dens smag er banansødlig, men samtidig også lidt mere syrlig, hvilket jeg utrolig godt kunne lide - da det jo også giver en forandring i ens normale frugtorgie.
Jeg prøvede at se lidt på nogle opskrifter og det er vist meget populært at grille disse bananer, som så gør dem endnu mere søde. Jeg vil personligt ikke prøve dette, da jeg tror på, at frugt og grønt skal nydes i deres rå form.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar