Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag

fredag den 15. august 2014

simpel suppe

Fedtfattig og kalorie fattig grøntsagssuppe

2 Personer

Ingredienser:
2 løg
2 gulerødder
2 porre
1-2 grøntsagsbouillon terninger
4-8 dl vand
Krydderier fx balsilikum, timian, ramsløg, chili eller hvad I nu kan lide - kun fantasien sætter grænser

Sådan gør I

Pil og hak grøntsagerne i den størrelse du foretrækker og kom dem i en lille gryde.
Tilføj vand og bouillonterning.
Kog til løgene er bløde. ca. 10 min

Serveres evt med en skive brød.

tirsdag den 6. maj 2014

Boller i karry

Vegansk boller i karry serveret med ris

Det skal du bruge:

"Kød" Bollerne
4 spsk rasp
5 spsk havregryn
1 stor fint revet gulerod
1 stort fint revet løg
1 spsk soya
2 fed hakket og knust hvidløg
2 spsk NoEgg ( se anvisning på pakken, men svarene til 2 æg )
4 spsk vand
4 spsk mel
1 tsk salt
1 tsk revet peberrod
1 boullionterning

Start med at blande NoEgg og vand så det får den pisket æg konsistens. 
Stil til siden og bland resten af ingredienserne i en skål. Rør godt sammen.
Bland til sidst NoEgg blandingen. 
Hvis du føler det ikke kan hænge sammen ordentlig så bland evt lidt mere rasp eller mel i.

Bollerne formes på en størrelse med det fyld der kan være på en fyldt teske, men du foretrækker dem større kan dette også lade sig gøre.
Kog bollerne sammen med en boullionterning i 5-10 min på svagt blus

Bollerne kan laves om morgenen hvis du ikke har så meget tid om aftenen. Jeg lavede mine omkring kl 14.00 ( 2pm ) og lod dem stå og køle til det var tid til at lave sovsen.

Karry sovsen
2 forårsløg
3 tsk karry eller mere efter smag
1 dl soyafløde eller soyamælk
1-2 dl Boullionvand fra bollerne efter smag og behag
revet ingefær
1 tsk sukker. Kan undlades
2-3 spsk mel eller andet til at jævne med.
2 spsk olie

Start med at finde en dyb pande eller gryde. Tænd for blusset og når panden eller gryden er varm tilsæt derefter olien, karry og løg. 
Når det er godt blandet sammen tilsæt så ingefæret og soyamælken/ fløden.
Lad det stå og simre i mens du røre i nogle få minutter.
Tilsæt herefter boullion fra kogevandet og evt sukker. 
Jævn og smag til.

Serveret med ris. Velbekommen :)







søndag den 21. juli 2013

Anmeldelse af jordnøddebøffer part 2.

Anmeldelse af jordnøddebøffer part 2.

Jeg prøvede i dag de jordnøddebøffer, som jeg nævnte tidligere.

Selve bøfferne varmede jeg i ovnen, som anvist på pakken i 9 minutter på 200 grader -  ved siden af vandstegte jeg løg, forårsløg, spinat, peberfrugt, hvidløg og majs samt lidt basilikum og chili.

Ved første bid blev jeg ramt af en meget stærk smag - i hvert fald i forhold til hvad jeg er vant til - som desværre fjernede lidt af smagen fra bøffen. Jeg kunne godt smage jordnødderne, men alt i alt var de ret kedelige og jeg tror jeg måske jeg kunne have gjort det lidt bedre selv.

Jeg synes bøfferne var nemme at lave, godt stærke hvis man er til det og lidt knasende inde i bøffen på grund af jordnødderne. Desværre var de lidt mangelfulde i smagen, men med en hjemmelavet sovs eller godt blandet sammen med nogle andre grøntsager har de potientiale.





Jeg vil give dem 3 kokkehuer ud af 5

onsdag den 10. juli 2013

Jordnøddebøffer anmeldelse part 1

Så kom der sørme nye vegetar/veganer bøffer i butikkerne - I hvert fald nye for mig ;) Synes de lyder ret lækre, da jeg godt kan lide rå jordnødder og jordnøddesmør - så hvorfor ikke også jordnøddebøffer.

Jordnøddebøfferne kommer i pakke med 4 stk og er lavet fra Ekko Gourmet. De har hverken mælk, æg eller soya i sig. Lyder godt indtil videre.

Næringsindholdet pr. 100 gr.
Energi             886 kj / 212 kcal
Protein                             9  g
Kulhydrater                    22  g
Fedt                               8,5 g
Salt                                2,2 g

Ingredienser:
Kikærter (46%), jordnødder (15%), gulerødder, gult løg, squash, kartoffel stivelse, salt, spidskommen (1%)
sort peber og chili (1% )

Forslået tilberedning
7-8 min på stegepande med lidt olie fra frossen tilstand. Vendes efter 4 min.
8-9 min i ovnen i et ovnfastfad med lidt olie fra frossen tilstand ved 200 gr. Vendes efter 4 min.
En frossen bøf vejer ca. 85 gr.

Regner med at skrive en anmeldelse af dem i løbet af den næste uge.

Nyd vejret :)



søndag den 7. juli 2013

Vegetar i Sverige

Så går turen til Sverige glæder mig til at smage Sveriges udvalg af vegetarretter.

Nå, men må vel hellere få skrevet resten af historien ;)

Tiden kom til selve hovedbegivenheden - fødselsdagsmiddagen. På selve menukortet var der ikke rigtig nogle vegetariske retter at se, men vi spurgte efter det og hvad de så kunne lave - og så spurgte de om jeg spiste fisk haha. Jeg bad dem om bare at finde på noget. Man skal jo prøve noget nyt ;)

De kom op med en ret som lignede ganske meget den de andre fik - det forstå jeg stadig ikke, hvorfor skal de altid få retter til at ligne hiannden,  personligt kan jeg godt lide forskellene, men det er måske bare mig.
Anyway det smagte rigtig godt og så også ret godt ud, men håber nu på et bredere udvalg næste gang.

Mit næste blog indlæg vil nok handle om nogle nye vegetariskebøffer jeg har fundet og min mening om dem.

God sommer :)

torsdag den 1. september 2011

lækker vegetar aftensmad til hverdagen

Denne opskrift er en jeg selv har mixet sammen med inspiration fra andre. Det er en almindelig hverdagsret som alle kan lide.

Til 2 personer skal I bruge:
2 store bagekartofler
salat dressing eller creme fraiche, 1-2 spsk
2 Qourn fileter
1 pose vegetarisk bacon

Vejledning:
Pak de 2 bagekartofler ind i stanniol og læg dem midt i ovnen på 200 gr. i en time.
Når kartoflerne er ved at være færdige steg den vegetariske bacon på en tør pande og lad dem køle lidt af.
Samtidig fyld en dyb pande med vand og 1 boullion terning og læg de 2 Qourn fileter i.
Tag kartoflerne ud af ovnen efter 1 time og skær dem midt over til 2 halve. Med en teske grav halvdelen af kartoffel fyldet ud og put det i en skål. Bland kartoffelfyldet med 1-2 spsk creme fraiche eller salat dressing og vegetar bacon.
Fyld de udhulede kartofler med baconfyldet og drys med ost og put dem derefter ind ovnen igen til osten er smeltet.

Velbekomme :)